Kvinnokläder under underklänningen...

[Eva Andersson]

<blockquote id="quote"><font size="1" face="Verdana, Arial, Helvetica" id="quote">quote:<hr height="1" noshade id="quote"><i>Originally posted by camilla</i>

Så findes der forresten fragmenter af særke fundet i Rauma kirke i Finland, dateret til anden halvdel af 1400-tallet. det ene er en barnesærk hvor det meste af overdelen er bevaret. den anden er det meste af skørtedelen af en voksen kvindes særk. fundet er kun publiceret eet sted, i: Pylkkänen, Riita: Überreste von Leinenunterzeug aus der zweiten Hälfte des XV. Jahrhunderts in Finlands Nationalmuseum. I Waffen- und Kostümkunde, årg. 1960, pp. 80-87.

<hr height="1" noshade id="quote"></blockquote id="quote"></font id="quote">

Fast om man läser artikeln framgår det av vad hon jämför fyndet med att hon inte menar att det är en särk, utan lagret ovanpå det.

/Eva

[my_mmy]

av linne?

dear me, tell us more!!!

vi som inte har en snoboll, kan vi fa en snabb summering?

/maggie

[Eva Andersson]

Papperen är på jobbet och jag är bakfull, men här är lite ur minnet: Det rör sig om rester av klänningar med snävt liv och påsydd kjol. En har ärmrester, men om det är barn- eller kvinnoplagget kommer jag inte ihåg just nu. De har använts som fyllning ett upphöjt broderi av nordtyskt ursprung. Jag vet att hon jämför barnplagget med klänningen Holbeins dotter har på sig på porträttet han målade av [url="http://cgfa.dotsrc.org/hholbein2/p-hholbein2-43.htm"]sin familj[/url]. jag vet inte riktigt vilken målning hon använde som jämförelsematerial för kvinnoplagget, men det var också vad vi skulle kalla en mellanklänning.
Bilderna i artikeln är tyvärr endast svartvita och när jag för fem år sedan skrev till Helsingfors nationalmuseum och frågade om de hade någon färg svarade de inte på det utan sa bara att jag var välkommen att komma och titta på dem.

/Eva

[camilla]

hmm så vidt jeg husker mener hun der er tale om underklæder men at børneklædningen kan have været båret alene som en enkelt linnedkjortel praktisk for børn, men det er muligt jeg taler fejl - det er længe siden jeg har læst den.
Louise kalkmaleriet du taler om er fra Kirkerup kirke. der findes et der ligner i brønnestad kirke i skåne. det er mere praktiske klædninger for jævne kvinder - og nok særlig praktiske ved amning?
hmm hvad angår farver skulle de være helt hvide, de er hermetisk forseglede i plastik og det er ikke muligt at se så meget. Den tyske arkæolog Katrin kania har kigget på dem, om du kontakter hende eva kan hun nok fortælle mere.

[camilla]

det er barnedragten der har rester af ærmer, jeg mener at kunne huske at der er nogen der mener ærmet er fejlagtigt aftegnet i artiklen - at der skulle være en runding ved skulderbuen - men som sagt har jeg ikke set dragtstykket selv. jeg tror nu mere på særk end mellemdragt - men det er da bestemt en mulighed.

[Louise Schelde]

Ja fandt lige billedet inde på www.kalkmalerier.dk, og kjolen er mørkerød, så det er ikke en særk. Om det med amningen virker meget plausibel.

Hvad angår de bevarede dele fra Finland, så skriver du Eva at de har et stramt livstykke og et påsyet skørt. Når jeg høre dette kommer jeg til at tænke på nogle af de billeder som Rogier van der Weyden har malet,hvor man kan se nogle af de forskellige syninger og kan næste se snitmønstret. Her set det nemlig ud til at nogle af mellemkjolerne har seperat livstykke og påsyet skørt. Dette taler måske for at det er mellemklædning. Men det at de er lavet i linned og er hvide taler absolut for at de er særke.


Og når du Camilla snakker om at barnekjolen er rundskåret ved skulderen, ville det måske være muligt at den kan have været med grand assiettes ærmer? I givet fald ville det være et kompliceret mønster til en særk!

Et super interessant emne. [:)]

[camilla]

hmm de virker nu ikke rundede nok til at ville kaldes grand assiettes, på den nuværende tegning er de tegnet som en helt ret kant. Det er muligt det er en mellemdragt eller en særk. både barne- og voksenklædningen har højt liv og det snit kan vel gælde for både særke og mellemdragter? Men jeg tror mere der er tale om at de typologiske definitioner af dragtstykker af og til er vanskelig - en mellemdragt betyder typisk at den er båret over en anden klædning - dvs. undertøj i form af særk eller skjorte. Det er uvist om barneklædningen har været båret over en særk eller alene. Spørgsmålet er også om den ville være defineret som undertøj eller ej. Artikelforfatteren baserer sin tolkning af at dragtstykket kunnet være båret ovenpå en underklædning på baggrund af et billede der viser et barn i en linedklædning,men det er uklart om barnet er afbildet i sit undertøj dvs. en friere påklædning for børn der ikke krævede en overdragt til hjemmebrug eller om småbørn havde en friere påklædning i form af en enkel linnedkjortel. Der findes også gengivelser af børn iført blot en skjorte - dette dragtstykke må dermed stadig være defineret som et stykke undertøj selvom det kan gengives som båret alene. Der findes også afbildninger af kvinder iført en enkelt kjortel uden undertøj under, dermed er dragten gengivet som den inderste dragt men er ikke typologisk defineret som undertøj i sig selv. hvis man ser på Østofte kirke findes en gengivelse af Adam og Eva efter uddrivelsen, her er Adam iført broge mens Eeva er iført en gulliggrøn dragt uden undertøj under - her er formentlig tale om en kjortel, men i billedet skal den illudere den inderste dragt jævnfør med Adams broge - men kan altså typologisk ikke defineres som undertøj. Det jeg mener er at det ofte er vanskeligt at definere fund og afbildninger udfra den sædvanlige typologiske praksis knyttet til terminologien, og af og til ses dragtstykker der kan falde på tværs af kategoriseringerne. Desværre er fundene fra Rauma vist heller ikke til større hjælp, der er ikke fundet spor af underklædninger under disse klædninger hvilket ville kunne godtgøre at der var tale om en mellemdragt men heller ikke øvre klædninger, der kunne godtgøre en særk. Dertil kommer at disse mennesker var begravede i gravdragt, der ikke altid er opbygget på samme måde som rober båret i levende live. Af og til er folk begravet i egentligt ligskrud og andre gange i dagligdragt, nattøj, undertøj eller dragtstykker og -rester viklet omkring kroppen som ligskrud. Den norske arkæolog Marianne Vedeler har skrevet en del om dette emne. Eva ved du om der blev fundet nogle spor af uldtøj fra Rauma? Jeg har ikke artiklen ved mig. Det er bestemt en interessant diskussion om særk versus mellemdragt. jeg er selv i tvivl.

[camilla]

aahh nu læser jeg lige Evas post igen og ser at dragterne var anvendt som fyldning, jeg havde husket det som gravfund i kirken. men da er det vel næppe muligt at komme en nærmere forklaring eller? Der er forresten også fundet kvindesærke i Norge fra Uvdal kirke, de har desværre ikke kunnet nærmere undersøges da de stadig sidder på ligene under ulddragter. den ene er så vidt jeg husker med fine små plisseringer fortil. Uvdal-fundene er nærmere beskrevet i en artikel af marianne Vedeler i Collegium Medievale 2004 eller 2005, jeg skal se om jeg kan finde den fulde reference. Uvdal-fundene er præliminært dateret til 1300-tal.

[camilla]

hmm billedet af holbein viser et barn med to klædninger på sig - en kortærmet dragt der vel kan defineres som særk og derover en ærmeløs dragt der står åben fortil. barnedragten fra rauma har ærmer - det ene ærme er bevaret, kort livstykke og påsyet skørt der har haft læg. overdelen er syet som to sidestykker sammen syet midt for og midt bag, fortil har den lille halsslids.

[my_mmy]

grrrr! nu skulle man vilja ha tillgang till ett skandinaviskt bibliotek. Fascinerande. Om du hittar referensen till Vedelers artikel sa posta garna den, Camilla! Jag kan forsoka - artiklar ar ofta lattare att overtyga dem att kopiera for mig.

/maggie
redo att spricka

[Louise Schelde]

Googlede Marianne og fandt denne publikationsliste:

Er dette rester av klær? -Problemer knyttet til funksjonsbestemmelse av arkeologiske tekstiler. Collegium Medievale 2004;17:56-77,

Plissérte tekstiler fra middelalderske draktplagg. Skrifter / Universitetet i Oslos kulturhistoriske museer 2002:219-225

Gravdrakt i østnorsk middelalder: Et eksempel fra Uvdal. Collegium Medievale 1998;11:69-86

Så er der noget at boltre sig med [:)]

Desuden ser det ud til at hun er ved at skrive doktorgrad omkring draktskik i Norge. "Dr.art prosjektet "Draktskikk i norsk middelalder" er under arbeid."
Vil glæde mig til at høre om dette. Mon det er noget i stil med det Eva har lavet?

[Eva Andersson]

Hon har faktistk lämnat in sin avhandling och kommer att disputera i mars (annat system i Norge än här i Sverige).

/Eva

[Louise Schelde]

Ved du om der er planer om at få det udgivet? Mener at vi i Dk plejer at udgive doktorafhandlinger.

[Eva Andersson]

Efter vad jag har förstått kommer den inte att ges ut, utan bara tryckas för disputationen. Men man kan ju höra av sig till henne antar jag.

/Eva

[camilla]

det var artiklen med gravdragt jeg mente - kunne ikke huske den var fra 1998 - jeg er ved at blive gammel og glemsom med årstal tak for referencerne. der kommer også en artikel i sidste nesat publikation om uvdal-fundene. afhandlingen handler om arkæologiske fund af dragter og dragtfragmenter og omhandler hovedsageligt bevarede livklædninger fra norske middelalderlige fund. der er desuden sammenligninger mellem dragtfund og dragtgengivelser i træskulpturer - af hvilke der findes en del på norsk grund. jeg vil tro at hvis du kontakter hende er der mulighed for at skaffe et eksemplar af den når hun har forsvaret den. den er rigtigt spændende.